Jeg troede jeg var alene? - Theisa

hun trak kort på skuldrende over hans idé, og overvejede den lidt imens hun varmede sit ben lige så stille. Den var jo fin nok, men... "ville det ikke være lettere for hvad der nu er der ude..." sagde hun imens hun slog hånden ud mod vinduerne for at sige at hun mente zombierne, aliens og hvad der ellers fandtes, og forsatte så: "at fange os, hvis vi er i en stor koloni? Muligheden for overlevelse er der men vi har jo ikke samme udstyr som dem" og lagde tryk på det sidste ord for ikke at skulle remse alverdens ting op. Langsomt lænede hun sin krop tilbage og lukkede øjnene for at tænke det hele igennem. Menneskeheden videste i bund og grund ingen ting i forhold til det, det var oppe imod. Hele kloden var et stort skakbræt hvor hver enkelte lille træk havde en enorm betydning. Det virkede nærmest som om at hver enkelte restrernde levende mennske, bar rundt på hele planetens skæbne i sine hænder, og hver enkelte lille fejltagelse var katastrofal. Hun brummede kort og trak så på skuldrene af det. Tiden ville vise det rette tidspunkt for hvornår de skulle gå til handling.

Neil trak kort på skuldrende "jeg ved det ikke..." sagde han let, og forstod godt hvad hun mente med 'dem'. Han lænede sig lidt tilbage. Han sad lidt og lod sine fingre følge en rille i sofaens betræk "det er ikke sikkert.. med de rette våben, og det rette samarbejde.. kunne man måske" hviskede han stille, som om han sad og forsøgte at forestille sig det. Men det var ikke nemt.. Han så lidt på hende igen "måske.. samarbejde har før båret frugt hvis man ser tilbage i tiden" sagde han og så kort mod de mørke vinduer. "Men vi må se med tiden.. der er intet tal på hvor mange mennesker der stadig er tilbage.. måske er det for sent" det sidste sagde han meget stille. Han ville ikke deprimere hende, selvom hun virkede til godt at kunne holde til den slags.. hun var ikke en pjevs, men det var ikke sundt for ham eller for hende at tænke for meget på den slags. At være de eneste tilbage.. ville være katastrofalt.

Langsomt nikkede hun og kiggede hen mod de mørke vinduer og smilede stille imens hun tænkte tilbage, ”Lad os forstille os… hvordan det kommer til at se ud, hvis vi sad her lige her længere ude i fremtiden og kiggede ud af de der vinduer, og forstillede at skodderne ikke var der… at der var lys, møbleret, folk der gik deres daglig dag igennem o.s.v…” sagde hun så lige så stille, selv med en hvisken, for ikke at ødelægge illusionen af det hun selv så. ”Måske et par anderledes huse, muligvis ville det ende med at vi kan færdes blandt rumvæsnerne og holde os på sikkerheden ved at de ikke gør noget, efter at have indgået en bestemt form for erklæring med dem..?” Hun smilede let og rystede så på hovedet da billedet af hendes forældre som kom til syne i hendes illusion gjorde blikket sløret for hende, og en let prikken mærkes bag hendes øjenlåg, hun rejste sig op efter lidt tid og gik ud og tog sig et glas vand for at kunne køle ned, selvom det var svært, selvom det var utrolig svært at lægge det fra sig som man ønskede mest, hun kiggede stille på det store tilskodede vindue i køkkenet og bed sig i læben, hun havde lyst til at tage det af, som om at solen skinnede bag lågerne, men hendes underbevidsthed sagde hende at det ikke var sandt og at det var forbi for nu af, til de havde rejst sig op igen, og taget kampen i egne hænder.

Neil var nok knap så socialistisk som hun var på det punkt, han vrængede en smule på næsen af det, men lyttede alligevel for det gav vel en mening, langt ude i hampen.. "Hvad vil du gøre med resten af monstrene?" spurgte han roligt, og lænede sig tilbage og lænede kinden mod ryglænet og sukkede stille. Han sukkede "jeg tror ikke det ville virke, hvordan ville vi kunn eleve sammen i fred? De ville finde os frastødene, med vores agressivitet og vores måde at ødelægge jorden" sagde han stille, og sukkede, og gned sig i panden. "Tro mig.. jeg ville vel være glad for at kunne samarbejde med dem.. jeg har mødt et par stykker der virkede søde nok" mumlede han, og så lidt ud i luften, mens hans tanker gennemså alle de aliens og zombier, og hvad der ellers var af personer han havde slået ihjel. Han gned sig lidt i ansigtet og virkede småtræt "jeg burde se at komme hjemad.." sagde han og kunne skimte solen. Han satte sig lidt op, og rejste sig derefter. Det svimlede kort for ham, men han fik hurtigt det hele under kontrol igen. "Tak for sludderen.. kan du passe på dig selv i fremtiden eller skal jeg komme og tjekke om du lever?" mumlede han drillende, selvom det var lidt af en dødehumor.

Hun trak på skuldrende. ”Man kunne vel finde en måde at gøre dem som der er blevet forvandlet til normale…” sagde hun stille og kiggede på det tildækkede vindue, og overvejede det hele, nej måske kunne det ikke virke men… ”Man kan altid bruge illusionen af det.” Sagde hun roligt og kiggede hen på ham, uden rigtig at sige mere, hun trak bare på skuldrende måske ville det virke måske ikke, det kunne man aldrig vide før man lod sig prøve det ad, ”Hmm…” brummede hun lige så stille, og havde da os regnet med at han havde snakket med et rumvæsen eller to. Selvom man vel ikke kunne bebrejde dem, nogen af rumvæsnerne syntes sikkert at menneskeheden burde dø, mens andre ville hjem til deres eget hjemland, hun havde dog aldrig rigtig forstået pointen med… at hvis de havde deres egen planet, hvorfor skulle deres så udryddes? Hun brummede lidt for sig selv, og kiggede hen på ham da han snakkede til hende, og smilede skævt, ”Kan du vel godt, går jo ikke ligefrem ret mange andre steder hen…” og lo lidt i det hun kløede sig i håret.

Neil nikkede stille, og så på sine hænder.. der måtte være en kur.. der måtte være noget der kunne hjælpe.. kurere de stakler der var ramt. Han vidste dog godt at det var forsent med Aliensene, folk havde prøvet at operere nogle mennesker der havde en indsat alien, men det havde ikke virket, de var døde.. eller også vaar de aldrig vågnet igen, men de havde bare ligget i endeløst koma. Han nikkede stille til det og så kort mod skodderne. Han smilede lidt til hende da hun gjorde, og nikkede "fint.. så.. ses vi jo nok på et andet tidspunkt" sagde han og gik stille ud til hendes dør, og lukkede sig ud. "Vi ses!" råbte han og forsvandt ud af døren.

//out? x3//