Er Her Andre?? ~Matty~

Tiden er?; 20.11
Stedet er?; Forlystelses Parken
Omgivelserne er?; Gamle og forladte forlystelserog sådan noget..
Vejret er?; Mørkt, Koldt og Sneen daler..

Endelige var dette hvide vidunder til frosne regn som også var kaldet for sne kommet til denne ret så ødelagte by. Men så igen var her også en smule hyggeligt når man blev vant til det.Det havde været lidt over et år siden at det havde blevet set her omkring. Men det kunne også være ligemeget. Der lå stadig et nogenlunde tyk tpææe af sne hen over den gamle og ret så forladte forlystelses park. Her skulle man tro at ingen var. Dog kunne der lige skimmes en person gå rundt mellem de forskellige ting og sager man nu kunne finde på dette store område. En lille og ret så spinkel men stadig kvindelig bygget pige der ikke så ud til at være mere end 14-15 år. Hun var nu heller ikke mere end det. Ikke særlig mærkeligt. Dette var Amelia. En alien. En svag alien. Hun vidste det heller ikke selv. Dog havde hun begyndt at få en svag mistanke til det da hun var begyndt at blive jagtet af alle mulige mennesker. Og alle havde sagt at hun var en af disse vanskabninger der havde ødelagt jorden. Eller i hvert fald en del af den. Hendes lange hasselnøddebrun krøllede hår flagrede vildt i vinden der havde hærget over byen de sidste par dage. Snefnug havde lagt sig i det og hjalp de sølvagtige striber hun havde til at blive genspejlet noget mere. Hun havde samtdig nogle ret så smukke også hasselnøddebrune dådyr øjne - der gav hendes ellers normal blege hud et svagt solbrunt skær - som roligt søgte rundt om sig. For at finde et sted hun måske kunne opbeholde sig natten over. Det sted hun ellers havde sovet var nu alt for koldt. Hun så du til at være helt ubekymret på den måde hun gik på. Ikke tænkte over hvad der kunne ske hende dette sted. Hun kendte intet til hvad der gemte sig nede under forlystelses parken. Et svagt smil kunne ses i hendes mundvige som en svag trækning. Et godtroende fjols! Hun tog dig ikke af at man kunne høre hendes skridt i sneen.
Amelia var så nød til at stoppe op da et hårdt vindstød ramte hende lige på i ansigtet. Hun var nød til at holde den røde nederdel nede for at den nu ikke skulle flyve op. Hun var faktisk ikke iført det mest varme tøj. Men nu var det også at hun ikke kunne gå ud og købe nyt lige når hun ville. Udover denne nederdel havde hun en lidt for stor og langærmede hvide skjorte der nu var en smule lasset få steder. Og fødderne var uden sko. Man ville nemt tro at hun frøs en helt del. Og det gjorde hun faktisk også. Hun vidste det bare ikke. Ikke som sådan..

Matty sad nede i en af kontrolrummene, det lå inde i midten af en af de store rutschebaner og nedgangen, var lidt ligesom en lem til en bunker, dog var der træer og buske omkring så man ikke kunne se lemmen.
Der var dejligt varmt inde i rummet og der var faktisk 5 rum, det første rum man kom ned i fra stigen, selve kontrolrummet, og et rum mere, der var lidt ligesom en gang, det førte ind til et ægte soveværelse og et stadigt fungerende toilet, der var massere af batterier i den kontrolrummet.
Matty var lige stået op og snørrede sine militærsko efter han havde taget nogen bukser på, Han tog bare en sort wifebeater og sin lysegrønne militærjakke på, og spiste langsomt sin morgenmad, han havde spiste dåselaks idag.
Matty kiggede lidt rundt i rummet før han greb sin store varme sorte cottoncoat og lagde den på en stol, Matty tog sit pistolbælte på og sikrede sig han havde både sin magnum 50. pistol og sin P-83 Wanad.
Matty tog cottoncoat'en på og gik ud af rummet og låste den tunge metaldør efter sig, hvorefter han kravlede op af stigen og låste lemmen med en hængelås.
Matty gik ud mellem forlystelserne, han havde hånden på sin 50. magnum og var parat til at trække den.
Matty så en pige mellem nogen forlystelser og lagde hurtigt mærke at hun var ret letpåklædt, måske frøs hun?
"Hey?!" råbte Matty for at gøre opmærksom på sig selv, til pigen.

Amelia reagerede først lidt efter at lyden af en stemme havde nået hen til hende. Hun stoppede afslappet op og vendte sig med det samme halvt om mod denne mand der havde råbt efter hende. De lange krøllede lokker flagrede svagt om hende og sden at månen var fremme på den klare og mørke himmel gav hendes sølvagtige striber endnu engang et svagt genspejl. Hun stod lidt sådan og studerede manden. Han så ret så pumpet ud men så igen ikke overdrevet. Hendes hasselnødebrune dådyr øjne søgte scanende rundt på ham på denne afstand der nu var imellem dem. Der var ikke særlig meget undrende over ham. Ikke noget særligt. Men han var med sikkerhed menneske. Eller hvad? Det kunne vel være lidt ligemeget da hun selv mente at væsner jo sagtens kunne få bygget bånd på tværs.
Men så var det at hun fik øje på pistolen han allerede havde sat sin hånd hen over for hurtigt kunne trække. Og det var så at hun gjorde noget dumt i denne situationen. Hun stivnede og spærrede sine øjne højt op. Hun kunne mærke hvordan at frygten steg op i hende. Ville han skyde hende? Vile han mon gøre hende fortræd lige som så mange andre? Hun fik en lyst til bare at få gang i fodtøjet og bare løbe langt væk fra ham. Men hun blev stående og så forskræmt mod ham. Hun kunne mærke hvordan at hendes krop svagt begyndte at ryste. Om det var synligt for denen mand eller ej vidste hun ikke. "J-J-Ja??" lod hendes overraskende blide og rolige stemme lyde som et svag kald. Hun kunne lige så godt tage chancen og se om han ville opføre hende smerte. Mere end det hun havde prøvet og stadig havde. Et sår i hendes ene skulder - Der lige blev vist af et hul i skjorten - var stadig ikke helt healet men den skorpen der lå på såret var så tyk at selve såret med sikkerhed var væk nedenunder. Med hendes evne til at heale sine sår hurtigere var dette sket på under 5 dage..

Matty fjernede ikke hånden fra sin revolver, det var også det kraftigste våben han havde på sig.
Matty bevægede sig langsomt, men sikkert hen mod pigen, dog fjernede Matty ikke sit blik fra hende, hun havde egentligt noget pænt hår, brunt, det mindede ham om farven på en hasselnød, selv havde han ikke et hår på hovedet.
Matty stoppede op omkring 2-3 meter fra pigen, det lidt grå udseende hun havde, fik ham hurtigt til at tænke over om hun måske var alien? Matty, var ligeglad hvorvidt hun var alien faktisk, han vidste ikke meget om dem, i sin tid havde han skudt et par stykker men, han havde erfaret de for det meste var venligtsindede.
Mattys blik gled over hendes forrevne tøj, Mattys blik gled op til pigens skræmte ansigt.
Matty var ikke en der slog ihjel for sjov, hun skulle med ham, hun kunne ikke være mere end 14-15 år.
Matty tog sin store sorte cottoncoat af og rakte pigen den, Matty forventede ikke at få den igen, hun måtte for hans skyld gerne beholde den.
"Kom med mig. Jeg gør dig ikke noget." Matty vendte sig om og gik tilbage mod hvor han kom fra, dog var hans hænder ikke i nærheden af pistolen mere, denne lille pige kunne umulig være en trussel for en professionel bokser, som mere end en gang havde slået ihjel med de bare næver, så man Matty bokse, ville det højt sansyneligt ligne en elegant omgang ballet indblandet med to forehammere formet som hænder.

Amelia stod stadig helt stille mensa t denne mand kom tættere og tættere på hende. Hun fokuserede desperat mod pistolen. Men nok mere deskræt end før. For ehndes blik var nu rette mod mandens ansigt. Hun kunne ikke helt læse det men på en eller anden måde fik det hende til at falde mere ned igen. Han så ikke ud til at ville gøre hende ondt. Han så heller ikke ud til at tage sig mere af hendes udseende. Havde ikke haft større tanker om at hun var en alien. Men nu var det jo sådan at hun ikke kunne komme ind i hans hoved så hun kunne være sikker på hvad han tænkte. Evnen til at læse andres tanker virkede ikke særlig god når det kom til hende. Så det var også svært for andre at finde frem til om hun virkelig var en alien.
Da han så rakte hende denne sorte sweatshirt af en art tøvede hun lidt men fik så taget forsigtigt imod den. Hun stod lidt med den i sin favn før at hun fik taget sig sammen til at tage den over hovedet. og ned over hendes lille spinkle krop. Den var ret stor til hande. Meget for stor faktisk. Den nåede ned over hendes lår men man knne stadig lige skimme den røde nederdels kant nederst som et miniskørt der var syet fast eller sådan noget. Hun stod lidt før at hun selv fik sat igen med at gå med ham. Meget forsigtigt. Hun vidste ikke hvad der ville ske nu. Hun stoppede så op igen og så lidt ned i den hvide jord. Hendes hænder tog fat i hinanden foran sig selv. Det så lidt mærkeligt men stadig nuttet ud siden at ærmerne hang ned over hendes hænder. Den varmede godt. "Hvo-Hvo-Hvor fører du mig hen??" lod hendes stemme igen. Usikker men så igen rolig og afslappende. Hendes blik var igen rettet mod manden og hendes hoved var lagt lidt på skrå så hendes krøllede lokker hang mere over hendes ene skulder end den anden. Hun fugtede blidt sine bløde læber og satte så sine tænder i underlæben som hun svagt gumlede tøvende på..

Matty sørgede for at gå meget rundt mellem forlystelserne og forvirre pigens stedsans før han førte hende helt derhen, hun skulle jo nødig vide præcis hvor stedet lå, han kunne jo ikke vide om denne uskyldighed bare var en forklædning eller for at narre ham.
Matty kunne høre pigens skridt bag sig og vidste hun fulgte efter ham som han havde bedt hende om.
Matty kastede et blik over skulderen og gik videre, men da hun spurgte om noget stoppede Matty bare op og vendte sig om og kiggede på pigen og gned sin hage.
"Mit skjulested, du mangler mad og at få varmen, der er alt for koldt her til at du kan rende rundt sådan der. Okay?" Matty drejede og fortsatte mod rutsjebanen, hvor hans "bunker" lå, det var i hvert fald hans hovedkvarter, og Matty havde det meget fint der, Matty levede meget godt, Matty kunne måske bare godt bruge nogen venner og en at dele livet med, men det kunne Matty altid finde senere hen.

Amelia så stadig mod ham da han vente sig om for at svare hende. Hun lyttede endnu en gang til hans stemme der ikke viste nogen undertanke til at tage hende med ned til hans skhule sted. Hun blev igen bare stående. Var lidt usikker på dette. Hun var godt nok sulten men det havde hun været længe og havde lært at leve med det. Men så bare ordet gik hendes sputkritler til at gå igang. Og hun frøs vel en smule men nu havde hun fået denne trøje. Og han da han sagde at hun ikke abre kunne gå rundt sådan. Men det havde hun gjort ufattelig længe. Siden sommeren. Hun havde fundes ud af ting der kunne hjælpe mod det. MEn nu var der en der tilbød hende husly. Nok ikke for evigt men nu var det fremme. Og tilbudet ville forsvinde med det samme som hvis dhun skred nu. Så hvorfor ikke bare tage chancen igen. Hun sank en mindre klump før at hun igen fik trådt den ene fod foran den anden og dette gentog sig i en flydende gang stil. Hun sagde ikke noget. Vidste ikke hvilke ord der ville kunne tænde for en anden side af denne mand.
Hun gik lettere tøvende hen til ham igen. Fik så nu øje på denne bunkerlignende lem der lå skjult bag træer og buske. Ikke underligt at hun ikke havde set den før. Hun stilte sig abre der ved siden af ham med sine arme godt skjult i ærmerne. Og lagt om hendes overkrop. For at holde varmen inden dørs. Hun så lidt fem og tilbage mellem manden og bunkeren. Eller skjulestedet. "Under jorden.. Har altid været der.." mumlede hun så meget svagt for sig mens at et mere afslappende blik nu var blevet holdt fast mod bunkeren. Hun havde faktisk været her mange gange men det var først nu at der var nogen der havde taget sig af det..

Matty åbnede lemmen og gjorde tegn til at hun skulle kravle ned, da hun var kravlet ned, sprang Matty selv ned på stigen og lukkede lemmen og låste den indefra, så mulige forfølgere ikke ville kunne komme ind, Matty førte hende ind i første rum, det rum der før havde været kontrolrummet, hvor der også stod en masse af de store batterier der normalt fandtes som nødforsyning på hospitaler, bilbatterier og et par store pakker med almindelige batterier stod også rundt omkring, her var elektricitet til år, i det ene hjørne stod der også en palle udelukkende med forskelligdåsemad, Matty ville uden tvivl kunne overleve hernede i flere år uden at skulle op.
Matty låste døren ud til det rum hvor stigen til lemmen var, så vis eventuelle forfølgere skulle få brudt lemmen op, så skulle de igennem denne tykke metaldør, hvilket nok ville være ret umuligt.
Matty tog et par dåser med frugt og tørret kød og rakte pigen sammen med en dåseåbner.

Amelia gjorde nu igen som hans sagde. Eller bare viste hende. Hun kravlede forsigtigt ned og stod så lidt efter inde i dette så kaldte kontrolrum. Hun kiggede søgende rundt efter at have trådt lidt til siden for at denne mand kunne komme ned efter hende. Hun sagde stadig ikke noget. Hun var stum. Hvad skulle hun også sige. Falde på knæ og bede om at han virkelig intet måtte gøre hende. Men så igen. Hun måtte slappe mere af og opføre sig normalt. Sådan som hun havde gjort før alt dette hullumhej. Hun gumlede stadig svagt på sin underlæbe som om at hun virkelig ikke var helt tryg ved det her.
Da han rakte hende denne dåse med frugt - syltede frugter højstsansyndligt - tog hun den imod den. Og det samme med dåseåbneren. Hun så lidt op på manden før at hun så lod sig sætte sig over ved en af væggende med den som ryglæn. Dåsen blev nemt åbnet. Lidt undrende når at hun ikke ligefrem så særlig stærk ud. Det havde bare set ud som om at hun havde åbnet dåsen med en blid og blød bevægelse. Som om at det blot var et stykke sølvpapir der havde været om. Dog tog hun sig ikke selv af det. Havde ikke selv opdaget det.
Hun lagde igen dåseåbneren ved siden af sig og efter at have strøget en af de krøllede lokker væk fra ansigtet så hun igen mod manden med hendes store hasselnødebrune dådyr øjne. Med et mere afslappet og trygt blik. Hun stilte en smule tøvende sine bløde læber ad for at sige noget. "..Hvem er du egentligt???" spurgte hun ham med hendes stadig blide og rolige stemme. Hun holdt den åbnede dåse med frygter mellem begge sine hænder som ikke var dækkede elelr skjulte mere da hun havde smurt ærmerne lidt op for bedre kunne fumle rundt med ting og sager..

Matty var meget tilfreds med der bare blev gjort som han sagde, så blev der nemligt ikke noget ballade, og pigen vidste det nok ikke, men begyndte hun at ødelægge ting eller bevidst gøre dumme ting, så ville han ikke tøve med at plante en kugle for panden på hende, og Matty ville sikkert ikke skulle bruge mere end en kugle for at dræbe hende.
Matty smilede bare stort da han så hvordan pigen åbnede dåsen, hun måtte virkeligt være sulten, det kunne ikke rigtigt være andet end det.
Matty gik spændte pistolbæltet af og lagde det over stoleryggen på den stol der stod ved de mange skærme i den ende af rummet hvor kontrolpanelet var, hvor man forresten også kunne se på skærmene at kameraerne stadigvæk virkede, for de viste billeder af udenfor, og der var ingen trusler udenfor lige nu, så vidt man kunne se.
Matty gik hen og satte sig nær pigen og sagde "Jeg er professionel bokser, men jeg går vel ud fra du mener, hvad hedder du? Og til det kan jeg kun spørge om det samme før jeg svarer." sagde Matty roligt til pigen og gned sit ene øje.
Matty rejste sig da han så en bevægelse på en af de små skærme der sad i væggen henne ved kontrolpanelet, Matty skyndte sig derhen og greb 50. magnum'en dog fandt han ud af det bare var et dyr han havde set, og lagde pistolen fra sig igen, og satte sig tilbage.

Amelia trykkede sig ikke op af muren bag sig da han satte sig tæt ved hende. Var helt afslappet ved det. Som hun plejede at være. Hun blev dog lidt skuffet over hans svar. Men ja. Man sagde jo også for det meste sit eget navn først. Og så spørge om det andet. Hun sad igen og tøvede lidt før at hun fik taget sig sammen til at svare ham. Men det fik hun først lov til da han igen sad der ved hende efter at have set efter fjender. "..Jeg hedder Amelia Sia Lukumi" Hun bed sig så ret så hårdt i sin underlæbe. "Tror jeg.." Hun var ikke helt sikker på sit navn men så igen var det det hun var mest sikker på. Sit navn. Det var også derfor at det sidste hun sagde var blevet til en svag hviskende mumlen. Knap hørligt. "Og så ved jeg ikke helt hvad jeg er..."
Hun så lidt ned i den åbnede dåse og vidste igen ikke helt havd hun skulle sige. Sad vel bare og ventede på at han skulle fortælle hans navn. Hun så så om forbi ham mod de skærme der viste de forskellige overvågnings kameraene. Så de havde altså holdt øje med dem der gik rundt oven på. Over jorden. Hun havde kun troet at det var en helt almindelig forlystelses park som dog var helt forladt og forfaldent. Hun ahvde dig opdaget at forlystelserne meget få gange var begyndt uden grund. Dog havde det ike faldet hende særlig meget ind. Hun så så igen mod denne mand og holdt stadig begge sine hænder omkring denne dåsemad. Hun fumlede svagt med den. Ved at tromme sine fingre mod metal skjolet der holdt frugterne friske. Som sådan..

Matty gned sin hage tænksomt et øjeblik før han overvejede om han skulle præsentere sig som den han var? ... Tjoeh det måtte han vel hellere, nu havde hun jo præsenteret sig ved navn, dog virkede hun usikker på sig selv og hvad hun var.
"Du liger en alien, måske ved du ikke om du er det? Jeg ved ikke særligt meget om aliens, dog har du de tegn jeg kender til."
Matty kiggede overvejende på pigen et øjeblik, Matty kunne godt bruge noget hjælp og nogen at snakke med, at rende rundt alene var ret kedeligt til tider, og hun kunne jo nok godt bruge nogen forsyninger og nyt tøj, måske beskyttelse engang imellem? Måske kunne han ligefrem få en aftale med hende, dog ville han ikke have hende boende hernede, han kendte hende ikke særligt godt, faktisk kendte han kun hendes navn.
"Hvor er du fra?" spurgte Matty.

Endnu en gang skuffede han hende. Havde jo ikke haft nigen interresse i at sige hans navn. Ville i hvert fald først kende hende rigtig godt. Hun havde ligesom også hørt det med at hun ligende en alien. Op til flere gange faktisk. Men hun ville ikke gå grast på ham bare fordi at hun ikke selv ville fatte det. Ligesiden den første havde sagt det til hende havde hendes drøm om at blive jæger blevet knust til småstykker. Hun ville jo egentligt bare gerne selv kunne forsvare sig mod fare og alt det andet. Men nu var hun jo nød til at finde hjælp blandt alle mulige andre folk. Mennesker, aliens og zombier. Hvad der nu end var her i byen. Og andre steder.
Hun førte dåsen op til sine læber for at drikke en smule af dette frygtsaft der var. Det smagte ukendt for hende selv om at det blot var ananas. Hun havde godt hørt hans spørgsmål men var nød til at tænke lidt over sit svar. Hun sank en mindre klump som blokerede for lyden på hendes ord. Hun sank to gange før at hun kunne snakke til ham. "Jeg blev født i denne by.. Så jeg kommer nok her fra.. Det er det enste..jeg ved om det.." svarede hun ham så med en lidt mere sikker stemme. Den rystede ikke som den havde gjort før. Hun trak vejret lidt tungt men mere afslappet end da hendes blik ahvde opfanget hans pistol. Hun vidste at hvis hun gjorde det mindste forkert ville det være ude med hende. Hendes liv ville være endt med en brat slutning. Tanken skræmte hendes stadig men hun vidste det ikke som sådan..

Matty lyttede til pigens ord og bakkede så væk fra hende for at tænke sig om, ingen tvivl om at denne pige var en alien, og ingen tvivl om at denne pige sikkert også ret hurtigt kunne blive en belastning ved mindre man håndterede hende korrekt... Matty skulle måske bare starte med at skyde hende? Nah, den type var han ikke.
"Jeg hedder Matty." fortalte Matty langt om længe, dog fortalte han ikke mere end det.
Matty kiggede dybt alvorligt på pigen og sagde "Vis du nogensinde fortæller nogen om det her sted, så slår jeg dig ihjel og dræber alle du har haft socialt samvær med. Okay?" Matty sagde det ikke i en særligt truende tone, men det var tydeligt hvad Matty ville ud med, dette sted var jo hans hemmelige skjul.

Amelia lyttede roligt til hans navn og følte sig et krot øjeblik mere rolig ved hans selskab. Han ahvde betroet ehnde noget af det mest personlige men igen goså noget af det mest normale man kunne sige til fremmede. Dog var denne fred hurtigt over da hans trusel blev opfanget af hendes høresle. Hun fik et utroligt skræmt udtryk i hendes fine ansigt. Hendes hasselnøddebrune dådyr øjne blev spærret en del op og hendes ben trækkede sig automatisk op mod hende. Som om at bare hun ikke fyldte så meget blev det mere trygt og som om at det var som et skjold.
"J-Je-Je-Jeg..siger ikke..noget.." sagde hun ufattelig stammende og usikkert. Men hun ville ikke sige det til noget hvor at dette skjulsted var. Selv havde hun ikke helt forstået hvor det befandt sig. Hun sank en klump og var nød til at sunke op til flere før at den var forsvundet sådan nogenlunde. Hendes lille spinkle krop rystede en del ligenu. Den frygt der ellers endelig var forsvundet fra hende var igen kommet frem. Nok havde hun ikke som sådan noget netværk her i byen så det eneste hun rigtigt var bange for nu var hendes eget liv. Lidt egoistisk men der var jo en grund til det. Hun lod sig igen slappe mere af og satte hendes fødder ned på jorden igen og så igen mod Matty..