The last day on earth? - Mizra

Dato: 21 September 2010
Årstid: Efterår
Dag: Tirsdag
Vejr: Overskyet, kold vind, ser ud til regn.
Sted: Skoven, Xela Skoven
Tid: 15:14
Omgivelser: Træer, brandmærker, tydelige tegn på vandringer i skoven.

Det var koldt, og vinden slog de næsten halv meter høje græstotter afvejen, og gjorde skovens mange gemmesteder størrer dog skulle man stadig være forsigtig, hvem ville ikke være her? Hvem ville ikke kunne lugte den søde duft af menneske som bredte sig afsted i alle områder i denne skov? Ingen kunne svarer, ingen ville give svaret, da den søgte døden sikkert ville komme her, og være et let ofre for de zombier og aliens, der var dog en der turdede at vove sig ud. Theisa, som hun hed, traskede afsted ind imellem det høje vivær af træer og græs, nogle gange kom hun forbi et dødt, og faldent træ som ikke havde nået at leve sine sidste år endnu før nogle folk, ting, sager, havde haft lysten til at udradere dets liv. Rolig nu… fortalte en stemme inden i hende, hendes stemme, hendes tanker, som hun ikke helt kunne kontrollere ind i mellem, hun rystede let på hovedet og lod sig overvinde af det smukke landskab foran hende, som virkede så fredfyldt, men langt fra var det.

Tankerne, minderne. Det flod ud af et, og da hun for nogle dage siden havde set sit ansigt hænge på en plakat af eftersøgte personer, havde hun været nød til at indse at hun havde været en af dem. Hun havde været en af de mange som var blevet taget til fange, skåret op, set ind i, bare for at de kunne få et bedre indblik på hvad menneskerne var for nogle tingester. Skikkelsen af en pige på de 1.64 kom langsomt gående igennem skoven, hænderne dybt begravet i den slidte brune læderjakke, en skovmands skjorte inden under. Nogle hullede og lappet stramme jeans, som hun nu gik i, i sit 3 år. At de ikke var faldt fra hinanden endnu, overrasket hende lidt. Men hun måtte vel se om hun ikke kunne nakke noget, næste gang hun kom forbi en begravelse. Mange gange prøvede familie medlemmer at sælge den bortkommetes tøj, for nogle sølle øre, så de kunne komme væk fra Point Zero, væk og ind i en bedre verden. Den fandtes bare ikke, det var Mizra sikker på. Gud havde sikkert såret for at alle tænkelige veje var spærret. Hvad end at Point Zero's folk havde gjort, så måtte det havde været slemt siden at det kunne have været gået så vidt. Pigen der hed Mizra, lukkede langsomt øjnene, og var på intet tidspunkt bange for at hun ville blive overfaldet. Hun havde sin pistol og sit sværd. Og hun var efterhånden blevet bedre til at bruge det, dog lang vej igen, til at hun overhoved ville ligge på kant med en jægers evne. Brystkassen hævede og sænkede sig langsomt i et roligt tempo, der indikerede at hun ikke havde løbet væk fra noget. Men bare var på en almindelig gå tur, som havde endt her ude i skoven. Hun kunne efterhånden mange af kanterne uden ad, dog var der også nogle steder som hun aldrig ville sætte sine ben på. Hvorfor.. sagde stemmen stille inde i hendes hoved, ja, hvorfor? Der var altid dette hvorfor, som lå og plagede inde i hende. Hvorfor, hvorfor, hvorfor. Hun trak stille i smilebåndet, og åbnede øjnene, kiggede lidt rundt og lod hånden glide ned og ramte de mange græsstrå som havde fået lov til at vokse vildt, og derfor gik hende til hoften, som var det en mark hun gik på. Græsset kildede hendes håndfalder, og et lille smil dukkede frem på de smalle læber. Selve græsset om sluttede de spinkel ben, og hofter. Hvor der næsten ikke var noget kød eller fedt på mere, hvis der overhoved var noget. Sulten havde ædt i hende flere dage, men hun var efterhånden blevet så god til at ignorere den smerte, som bredte sig i hendes made, når hun i længere tid ikke havde haft mulighed for at få mad. Sådan var det jo, når man havde mistet hele sin familie til de fandens Aliens, måtte de en dag rødne op i helved, måtte de blive spidet på pinde og stegt over bål. Bare alt, alt som gjorde at de ville fortryde det som de havde gjort mod menneskeheden. Efter noget tid, stoppede hun op, og lod øjnene glide op mod himmelen igennem de torn høje træer, hvor man lige kunne skimte noget af den mørke grå himmel.