Er der nogen? ::Mizra

Sted : havnen

Om : ingen i de nærmeste omgivelser

V : halv varmt

Tid : midnat


Kaos gik for sig selv hun havde taget sin nye knaldert med sig efter som hun styrrede strøm kunne hun skam gør meget med maskiner og alverdens byer fordi det strøm hun skabte kom fra andre og hende selv, den energi der var skabt inden i et menneske som så kunne rbinges videre ind i selveste en maskine eller noget der før i tiden var energi drevet?. Kaos gik for sig selv som altid og stoppede ved vandet og berørte det med tæerne og smilede let for sig..

Skyggerne var efterhånden blevet lange. Folk var gået i dækning i deres hjem, i frygt for at blive taget til flere eksperimenter. Dem der bevægede sig ud på denne tid, havde enden noget dårlig i sinde, eller havde i grunden bare knald i låget. Dog kunne man hører skridt imellem de mange bådhuse, skridt fra nogle lette sko, som knap nok kunne høres i det fjerne. Kun hvis man havde en utrolig god hørelse. Disse sko, var yderst parktiske, når det kom til hvordan at Mizra kom i kontakt med sin fødevej. Nemlig at stjæle, stjæle med arme og ben, ind til at hun ikke kunne bærer mere. Ruset af at hun altid kunne nære godtroene folk i disse tider, gjorde det, det hele værd. Den spinkel pige på omkring 1.65 kiggede ned på sit nye besiddelse. Nemlig en lighter, hun havde ikke haft sådan en som havde virket i årevis. Og at kunne få en smøg på nuværende tidspunkt, var bare en drøm, en alt, alt for tidelig fødselsdagsgave. Smilet på hendes læber blev en smugle breder, twiset med en grum attitude. Som havde været der siden den dag hendes forældre ikke længere havde været i hendes liv. Den dag at hun havde set hendes brødre, blive slæbt væk, fra sprækken i skabet, som hendes mor havde spærret hende inde i. Ikke fordi de havde hjulpet så meget, de fandt hende jo alligevel. Men hvad der var sket efter, havde hun glemt, som om at nogen havde taget en tavle svamp, og hviskede en del af hendes liv ud. Som var det kridt på en tavle. Hun sukkede stille, og fiskede de cigaretter som hun havde neglet fra en købmand, længere ned af gaden, og tænde en smøg. Det første sug, var som at befinde sig i selveste himmelen, eller, det var jo et metafor. Men så godt som, hun havde jo aldrig prøvet at, være 'der oppe'. Hun tog en dyb indånding, da hun pludselig hørte en lyd fra en kanleret, eller hvad det nu var for en motorlignende kørertøj, der kom kørerne ned til havnen. Hun gled hurtigt, og smidig ind i skyggerne, klar til at flygte hvert øjeblik det skulle være. Gløden fra smøgen blev hurtigt slukket og smidt ned i en rist til kloakken, mens hun kraftigt overvejede at hoppe samme vej, da man aldrig viste hvad man kunne blive udsat for, hvis man ikke var forsigtig.

Kaos stoppede op og trådte af sin lange scooter der var bygget af alle mulige dele så man kunne ikke rigtig se hva det var, andet end det havde en scooters form men en knalderts fart. Hun smilede let over læberne, hendes tænder undtagen hugtænderne var normal, hun havde små skarpe hugtænder der var nuttet dog dødbringende. Hun smilede lidt for sig selv og mærket en vis tilfredshed, så langt hun var kommet!. Hun tog hjelmen af som hun altid bar med sig når hun kørte, den blev trukket af og ildrødt postkasser rødt hår flagrede ned af ryggen på hende, i det hun kastet det blidt til siderne og kørte fingerspidserne igennem det med et let smil, de grøn gulige overnaturlige øjne så rundt mens den sølv hudet tøs på 1,64 meter stod der og kiggede rundt, hun var yderst hybermobil(fleksible) hurtig, snu, overnaturlige reaktions evner og langt overlegen menneskets natur. Hun så lidt rundt og hendes ryg var præget af 2 lange sværd ligende daggert formende sværd(resident evil extencion sværd) . Hun lod fingerne stryge over scooteren og den stoppet med det samme med at lyse, hun styrede elektriske impulser og energi i hendes krop var ren strøm... hun var ikke robot eller alien af samme art som de andre, hun mente hun var menneskelig blot med ... fordele..

Hun betragtede væsnet, eller nærmere vanskabningen der stod af hendes scooter. Det røde hår flagrede i vinden, men gjorde ingen form for indtryk på den 20 år gamle tøs. Der stod med hænderne hvilet til at tage sin pistol, eller sværdet der sad under hendes læderjakke. Hun havde øvet sig i noget tid, dog ikke længe, men hun viste, at hvis hun ikke kunne forsvare sig selv, ville hun være død, som hun trådte ud i mørket. Hvilket hun sikkert var i forvejen da hun ikke rigtig var så god til at kæmpe med sværd. Dog, kunne hun udenmærket trykke på en aftrækker, og ramme plet. Hendes tunge gled langsomt hen over den smalle underlæbe, med de to metal ringe, og fugtede den lige så stille. Mens hun overvejede sit næstetræk. Dette væsen, ville ikke bare lade hende gå. Det var hun ret sikker på, og hun havde jo allerede næret fjendskab til hende, trods at hun aldrig havde mødt, eller set hende før. Men what the fuck, det var jo alle sammen ens, de var alle sammen lige modbydelige, troede de ejede det hele, viste og kunne alt. Hun fnyste, og trådte langsomt ud i lyset fra en lygte, der var i stykker. Mere eller mindre, i hvert fald blinkede den hele tiden. Hun var iført nogle stamme bukser, der var lappet lidt her og der. En læder jakke, hvor hun inden under havde en skovmands skjorte. På ryggen havde hun en rygsæk, med alle de ting der var hende mest kært. Og hvis der var nogen der rørte den taske, kunne de godt vinke farvel til livet. Eller, hun ville gøre sit forsøg. Hun brummede lidt, mens hun lagde den ene hånd ned i sin lomme, mens den anden var klar til at gribe om pistolen i dens hylster under jakken, og fyrer løs. På den mindst tænkelige bevægelser. Dog gjorde hun sig også klar til at flygte så hurtigt hende ben kunne bærer hende. "Nå, hvad laver sådan et... yndigt væsen her ude ved denne tid?" sagde hun med foragt i hendes stemme, mens hun stod nogle meter fra alien, selvom hun viste at dette var farligt, selvom hun viste dette ikke var klogt. Var hendes had, til disse væsner så stort, at hun ikke tænkte rationel, og egentlig i grunden bare ville have sin hævn.

Justine hørte en lyd og gik hurtigt bagud og faldt over sin scooter og sagde"Hold SHIT!!! "hun landet på røven og bed tænderne sammen og sagde stille"Auv.. det der gjorde altså ondt? "hun kiggede undrende op fra scooteren med den som skold og hævede det ene øjenbryn og sagde"Yndig..." hun husket tydeligt dem i hendes blad hun havde læst om mennesker og alt det. Hun smilede lidt og sagde"Yndig nej... alle har deres fejl tro mig" alle aliens havde en menneske sjæl i sig. men det havde Justine ikke... eller nærmere Kaos... kaos var hendes alien navn fordi hun stak af efter at ha taget en død krop udenn sjæl... en krop denne menneske pige Justine gav hende lov til at gi da hun døde, fordi hun havde en dødelig sygdom.. Kaos kiggede på pigen og sagde"Hør de der våben vil ikke hjælpe dig... jeg kan tydeligt se du ikke... er jæger" hun så lidt undrede på hende og rejste sig ovenligt op og samlet hænderne foran sig og sagde"mit navn er kaos og hva jeg laver her... jeg prøver at finde ud af mere om at være et menneske... og øhm?.. tja... så prøver jeg" hun så lidt væk og sagde"prøver at flygte fra Xela der har udstødt mig fordi jeg ikke overtog en krop med sjæl.... det vil sige jeg tog kun en krop der var død..." hun roede sig lidt i håret og sagde"Hvem er du da?"

Hun stod helt stille da alien faldt bag over, lagde langsomt hoved på skrå, og overvejede lidt om hun skulle le, eller bruge dette som chancen for at komme væk? Nej, hun kunne lige så godt bare blive stående her, og finde ud af hvad dette væsen var for et. "Det var da sørgeligt.." sagde hun køligt over at det gjorde ondt, en ting man skulle vide om Mizra, var nok at hun var kølig overfor alle. Ikke kun disse væsner, men også fra hendes egen slags. Man kunne ikke stole på nogen andre end sig selv, hvis man gjorde det anderledes, endte man altid i fedte fadet, og man ville ende som eksperiment 1089, eller hvad fuck det nu var som de kaldte dem. Hun kunne huske korte dele af hendes ophold som eksperiment, meget kort, men hvad der var sket med hendes familie, og hvordan hun var sluppet væk derfra. Kunne hun ikke huske, hun var også ligeglad, hun var stadig menneske, og det var det eneste der nogen sinde ville betyde noget for hende. Så længe hun ikke var en af 'dem'. Hendes mose grønne øjne betragtede pigen for sine fødder, og lagde armene over kors, da hun sagde at disse våben ikke ville virke på hende. Det ville hun godt se, når først hun havde en kniv igennem hjertet og derefter fik det revet ud, så at se om hun ville være i levende live bag efter? Nej, hun var ingen jæger, og ville aldrig nogen sinde blive det. Eller, hvem viste? Måske, måske ikke, den tid til den sorg. Hun tog en dyb indånding, mens hun lyttede på hendes talestrøm, viste i grunden ikke rigtig hvorfor hun skulle lytte til det. Hvorfor hun overhoved spildte sin tid med at stå her, da det var tydeligt at hun sikkert bare kunne gå sin vej uden der ville ske noget. Hvilket, undrede hende lidt. Alle af disse væsner, var jo onde? "Det kommer ikke dig ved, hvem jeg er..?" sagde hun spydigt da hun til sidst afrundede med hvem hun var. Hvad fanden skulle hun bruge den information til, hvorfor skulle hun tro på, at hun var blevet udstødt? Et lille grin kom frem på hendes læber, og fandt det virkelig latterligt dette, at stå der med en alien som troede at hun snakke med et menneske, som var de venner?

Kaos så undrende på Mizra og sagde"OMG... nej jeg gider fandeme ikke en af jer crazy cold bitches igen det siger jeg nej tak til! farvel du store fremmede!?" hun tog fat i sin scooter og satte sig på den, berørte den og så startede den og uden varsel kørte hun væk fra Mizra ligeså stille dog ikke så hun kunne løbe hen og tag fat og hjulene var beskyttet af tykke metal plader. Ha! om kaos ville bluve ved sådan en kold tingest, hun var være end væsnerne hun stak af fra!? selv en jæger ville være bedre selvskab... hvem gad at være nær sådan et pigebarn der troede hun var alt i denne verden?, latterligt og så den der latter... omg.. den havde hun hørt ved mange der blot ville slås eller troede de var alt.. altså chill down det ville være meget bedre mere imøde kommende... (væsner xD er søde skabninger der elsker nuttet ting xD)...

Hun lagde hoved lidt på skrå og fugtede langsomt sin læbe. Var det, det? Et lille grin undslap hendes læber, hvis det virkelig var sådan man skulle få en alien til at skride, skulle hun da have gjort det for længe siden. Hun puttede langsomt hænderne ned i lommen, og kiggede efter hende som hun kørte væk. På den måde skilte man egentlig også de rigtige venner fra hinanden, den som kunne tage at hun var en kold bitch, ville også bruge tid på at finde ud af hvorfor hun var blevet det. Men så igen, hun gad ikke åbne sig op for nogen, som alligevel ikke var det værd? Måske troede folk at hun troede hun ejede hele verden, og kunne gøre som det passede hende. Men hvis det var sådan, ville hun så overhoved været gået her over? Man viste aldrig rigtig hvem personen var, før man fandt ud af det. Men hvad fanden, det måtte hun selvom, hvis hun ikke ville snakke med hende, var hun da i hvert fald ikke det værd at spilde sin tid på. Hvis hun overhoved havde været det i før? Hun tog sin anden smøg ud af pakken og puttede den i munden, fandt lighteren og tænde den. Flammen kom langsomt om og dansede omkring cigaretten, som hun sugede luft ind af, så den ville blive tændt. Da der endelig var kommet gang i den, lagde hun lighteren ned i lommen igen, og tog et ordenligt hvæs. Der var sgu ikke noget så godt som en smøg. Lige så langsomt gik hun væk fra havnen igen, med et selvtilfreds smil på læben.

//out? xD//

//?? yearh xD! Hader slagsmål xD med nogen o.o kolde tingester :P, din karakter virker lidt... o.o? psycho xD! /

//er hun også. Lettere ustabil skal man vist mere kalde det xD? Vi kunne tage et andet emne en gang måske? :P Og må jeg spørger dig om noget, er du Kajika på VLM? x3//

//Ja det kunne vi jo ^^ Og ? kajika hvem? nej?

//Fedt :] Og lige meget så, du skriver bare meget som hende ^^ Så ville bare lige spørger om det måske var dig.. da jeg kender hende fra siden af :] Men vi må nok hellere tage resten over pm? xD Vi skulle jo nødig blive taget for spam eller hvad man nu skal kalde dette o.o//