Er her nogen? - (Åben)

Lamia stod ved det der engang var en væg. Her var der læg, selvom der ikke var særlig meget vind. hun så hen over den ødede by, der var ikke særlig mange denne aften. Gud hvor hun tog følte sig alene. Hun fik øje på en lille hvid mager mus som rente om fødderne på hende. Hun så ned og tog den lille mus i hænderne og foran ansigtet, "Er du også alene?" Spurte hun musen som om den kunne svare hende igen. Musen var aldels meget bange og sprang ud af hænderne på hende. Hun gik et skridt tilbage og så igen ud mod den ødede by.

Matty kom gående, han havde geværet slængt over skulderen og en stor magnum .44 i bæltet, det var tydeligt at Matty var en af de fyre man ikke skulle genere.
Matty så sig lidt om og lagde mærke til pigen ret hurtigt, når man var opvokset i en skov lærte man sådan noget.
Matty kiggede på damen som ikke så specielt anderledes ud, og derfor var Matty ikke bange for hende endnu, Matty var egentligt ikke rigtigt bange for noget, han var vant til livet som det var nu, efterhånden, skulle man dø.. Tjaeh.. Så døde man.

Lamia tegende i muren med støvet som havde lagt sig. Hun fornemmede en skikkelse som var i nerheden af hende, hun vendte hovedet og så den pumpede mand med geværet over ryggen. Hun gispede og blev lettere bange, hun vidste godt at hun var en zombie men hun ønskede ikke at gøre nogen ond med mindre de gjorde hende ondt. Hun stod med ryggen til væggen og så på ham med nysgerrige øjne. Skulle hun mon sige noget? Lige nu ligende hun jo en bleg teenager men ved midnat ville hun ligne et lig.

// Du kan se hendes zombie krop om natten i hendes profiltekst :b //

Matty lod sit blik hvile på pigen, før han lod geværet glide ned fra skulderen og i ladegreb, så det ville være nemt at rette mod pigen og fyre af, man kunne aldrig være for sikker med folk, ingen var hvad de så ud til at være, Matty så stor og klodset ud, men han var nok en af de bedste nulevende boksere, han havde trods alt også bokset i 19-20 år, helt fra Matty var lille barn, de fleste måtte fjerne sig når han ramte, for det gjorde ikke bare nas... Det gjorde hammernas.
Matty nikkede til pigen som en hilsen, men kom hende ikke nærmere.
Hun måtte komme til ham vis hun ville noget.

Lamia så nikket og vinkede skævt til ham. Hun smilte men så forsvandt hendes smil hurtig igen, hun gik væk fra væggen så man kunne se hvad hun havde tegnet i væggen, det forstilte et hus med et træ i baggrunden. Hun satte sig langsomt ned på knæene og begyndte at tegne i jorden under hende. Hun tog en pind og startede med at tegne en sol der skinnede. "hjem" mumlede hun lavt og så ned i sin tegning. Hun vendte hovedet tilabge på ham og så på ham med sine triste orange øjne.

// Please don't kill me :3 //

Matty bakkede lidt tilbage før han vendte sig halvt om halvt og begyndte at gå videre, Matty smed geværet over skulderen igen, og lod som ingenting, som om pigen aldrig havde været der, dog havde Matty overvejet hvor gammel pigen kunne have været, Matty var kommet frem til konklusionen alt mellem 18 og 22 år gammel.

//Don't worry i will not xD//

Lamia så at den pumpede store fyr var på vej væk, var han slet ikke farligt? "hvorfor gå?" sprurgte hun så godt hun nu kunne. Da hun ikke var så fantastisk god sprogligt. Hun rejste sig op og stod lidt længere væk fra ham. "hvem du er?" spurgte hun så igen og smilte sødt. Hun havde en hjerne som en 21 årig men hendes sprog lød som en 5 årig. Hun kunne ikke gøre for det, efter hun havde mistet sin hukommelse havde hun haft svært ved at utrykke sig via sprog.

// yay ^^ //