Righting some wrongs

Dato: 24. September
Årstid: Efterår
Tid: Omkring 11 om formiddagen
Sted: Et gammelt værksted i udkanten af byen
Vejr: Himlen er grå og det er lidt køligt, dog vindstille
Omgivelser: Nogle murbrokker ligger og flyder her og der fra de omkringliggende ødelagte bygninger, ellers står der nogle gamle dæk op ad værkstedets ydre mur, men der var ingen folk i syne


Vejret havde været lidt dårligt på det sidste, der havde ikke været mange folk omkring, og i det hele taget havde byen virket ret øde. Men.. Havde det ikke været sådan i lang tid nu? Tidsfornemmelsen var røget hos de fleste. Om der havde været øde i to dage eller et halvt år, det kunne vel også være ligemeget. Inde i værkstedet stod der en gammel bil, det lignede noget fra starten-midten af 1900-tallet. Forruden var pillet ud og der var flere buler i skroget. Et par ben stak ud fra siden af den, lange, slanke kvindeben. De tilhørte Jackie, som lå og kiggede på bilens undervogn. Hun havde fundet den for en uges tid siden på en gammel resteplads. Et træ var væltet ned foran den og nogle murbrokker var faldet ned på den, da der havde stået en høj bygning i nærheden, der var brast sammen. Den var blevet rimelig medtaget af det, men Jackie havde alligevel bestemt sig for at få den hjem på værkstedet, da hun var fascineret af gamle biler, og så manglede hun noget at arbejde på. Det ville blive en fin hobby

Jessica var klædt i sine sorte snavsede bukser, en hullede bluse i sort sine pinke hansker hun havde på over alt og nogen sorte converse sko. Hendes lange sorte hår hang i tynde tjavser ned over ryggen på hende. Hun havde et forvirret og skræmt ansigts udtryk. Hun var på udkig efter mad, hun ahvde ikke fået noget siden dagen inden, og havde ind til vider ikke haft heldet med, hun havde været inde i alle de øde bygninger hun kunne finde, hun havde bevæget sig rundt i skyggerne på en nervøs måde hele dagen. Selv om hun i lang tid havde været van til at leve på den måde var hun stadig utryk for det, godt nok var der ingen zombier der turde våge sig ud i dags lys, men hvis hun gik i lyset kunne alienen se hende, og hun ville ikke fanges af dem, så heller tage kampen op med en zombie. Hun vågede sig ind på den gammle værksted, det så død og forfalden ud, hun listede så meget som hun kunne og vågede sig rundt i gangene på udkig efter mad. Hun kunne kun håbe på der ikke var nogen der inde.

Et klir lød fra værkstedet, da Jackie smed et af sine værktøjer på det hårde stengulv, for i stedet at tage en anden i hånden, som hun kunne rode i bilen med. Et lille suk lød fra under bilen, før hun møvede sig ud derfra og rejste sig op. Hun gled bagsiden af sin hånd hen over panden, og efterlod sig et mørkt spor af møg og olie blandet sammen. Hun havde også lidt snavs på kinden og en sort olieplet på siden af næsen. Hun gik hen imod et bord med værktøjer, hvor der stod en flaske med noget vand i, da hun hørte lyden af nogen der tilsyneladende havde sneget sig ind på hendes ejendom. Hun gik ud i bagrummet af værkstedets bygning, hvor hun så en pige. Hun smækkede døren efter sig, så pigen ville lægge mærke til hende. Det var vist blot en almindelig menneskepige, i hvert fald ingen zombie. Hun snusede lidt ud i luften, blev blot stående på sin plads ved døren og betragtede personen, som hun ikke helt kunne regne ud, hvad var kommet efter

Melanie for sammen ved lyden hun havde været så sikker på at der ikke var nogen, hvorfor skulle der være nogen her, her så så forladt ud. Hun begyndte musestille at liste ned af gangen, men stoppede da op da hun hørte en dør smække i bag sig, hun sotd helt stille ventede bare på døden, men der skete intet så hun tog mod til sig og vendte sig om mod personene der havde smækket døren, hun så på kvinden foran hende, hun lignede en der var på arbejde eller noget. Hendes puls steg, var hun mon et menneske ligesom hende slev, hun turde ikke tage nogen chancer så hun lod hurtigt blikket løbe ned af gangen, inden hun satte i fuld løb ned af den alt havd hendes små ben kunne holde til, hendes vjertrækning steg meget, hun var på det sidste bleven van til at flygte meget så hun havde en go kondi, hen løb alt havd hun kunne og turde ikke se tilbage på kvinden der højst sandsynlig ikke var et menneske.