Old chocolates in pretty boxes!

Dato: 21. September
Årstid: Efterår
Tid: Eftermiddag
Sted: En af de gamle butikker der ligger på gaden
Vejr: Støvregn
Omgivelser: Folk går rundt på gaden udenfor, men inde butikken er der stille, udover butiksejeren der går omkring og roder med nogle ting


De små dråber fra den faldende støvregn sad omkring i Jackie's lange, røde lokker, hvor de glimtede som små blanke stjerner, der havde bosat sig i hendes hår. Hun stod udenfor den gamle dør til butikken. Ovenover døren stod der med snørklede gamle bogstaver "La Chocolat", udskåret i mørkt træ. Jackie stirrede ind igennem den lettere snavsede rude. Hun kunne se den ældre mand der gik omkring derinde, og efter en tids tøven, tog hun i det runde dørhåndtag og skubbede døren op. En lille klokke ringede, da døren gik op, og lyden gentog sig da Jackie lukkede døren til igen. Hun stod og kiggede rundt, kunne dufte chokoladerne i de små, pyntede æsker. Hendes mund løb i vand, savlet var nærmest ved at flyde over, men hun nåede lige at tørre håndryggen henover mundvigen, inden mundvandet flød over og gled ned over hagen.
Jackie gik langsomt hen til disken, hvorpå et gammeldags kasseapparat stod, samt nogle små gennemsigtige poser fyldt med små chokoladekugler, lukket til med mørkerøde bånd. Med store, skinnende øjne kiggede hun på manden bag disken. Hendes rystende hånd greb ned i en lille pung, der hang ved hendes hofte, og hun tømte alle pengene i den ud på disken. Der var nok mere end 500 kr, mere end rigeligt til at købe godt med chokolader derinde fra. "Je-je-jeg, skal.." begyndte hun, men måtte afbryde sig selv, da hun skulle suge sit mundvand til sig. "Jeg skal have no-noget... Chokolade!" sagde hun ivrigt og dog tøvende, med en lettere usikker stemme, selvom hun egentlig ikke var usikker, hun var bare utålmodig og sukkertrængende. Manden begyndte at kigge pengene igennem, og da han kiggede op igen, blev han mødt af synet af den høje kvinde, der havde kastet sig over en af hylderne med chokolade. Hun havde væltet flere æsker og poser ned på gulvet, og nu satte hun sig fladt ned på numsen og begyndte at åbne æskerne og tømme indholdet ned i munden, imens forskellige, både ivrige, sultne og nydende, lyde forlod hendes strube

Efteråret havde lagt sig over Point Zero. Endnu en årstid hvor der var mange der ville dø, dog ville det sikkert blive værre til om vinteren. Hvor at folk ikke kunne finde ordenlig varme, og derfor ville fryse ihjel. Hvis der virelig fandtes en gud, havde han tydeligvis set sort på denne by, dette sted. Men hvem ville ikke det? Dette var et helvede at bo i, folkene var nærige, klamme egocentret. Og ville kun sig selv det bedste, og hvis man bare have en lidt, for bitchy tone, ja så skred de. En lille tynd pige kom langsomt gående hen over den hullede vej, som sikkert ikke havde set synet af reparation i flere år. Sikkert ikke siden at det hele var gået løs, men hvornår var det også lige det? Hun havde ingen tidsfornemmelse og døjede stadig med at hun ikke kunne huske særlig meget hvad der var sket, efter at hende og hendes familie var blevet taget til fange for at blive eksperimentere på. Hvordan hun var kommet væk, og at hun stadig var et menneske var hende en gåde. Hun sukkede stille og et lille næsten ikke synligt smil, dannede sig under det store sorte halstørklæde som var bundet rundt om den slanke hals. Hænderne var begravet ned i den slidte læderjakke, som hun havde taget fra en af boderne, uden at nogen havde set det. Bukserne var lappet sammen ind til flere gange, men sad stramt på de tynde ben, som næsten ingen fedt havde på mere. Alt var kantet og stak ud, på grund af underernæring. Og det var lige det som var grunden til at hun faktisk var her ude på gågaden i dag, hun var nød til at få fat i noget at spise. Et lille smil listede sig frem på hendes læber, da hendes skarpe øjne, fik øje på en mand som havde nogle chokolade bare i hans ene lomme. Hun sænkede hoved, og gik langsomt hen i mod ham. Da hun endelig var kommet helt der hen, sårede hun for at hun gik lige ind i ham. Snuppede hurtigt chokoladen ud af hans lomme og lagde den i sin egen. "Undskyld Hr. undskyld.." sagde hun stille og indsmigerene mens hun bukkede hoved let for ham. Smuttede så hurtigt væk igen, og smilede grumt. Nogen mennesker var sgu da også bare for dumme. Hun tog en dyb indånding og fortsatte frem af, da hun hørte mandens udbrud blev smilet bredere, men hun var allerede ude af synsvinkel og satte kursen væk derfra.

Da Jackie efterhånden havde tømt en del æsker med chokolade, kiggede hun op imod disken, for at se, om manden havde taget hendes penge, men til hendes overraskelse var manden forsvundet, og hendes penge lå endnu på den gamle træplade. Hun kravlede hen til disken og trak sig op at stå, kiggede en gang rundt, kaldte en gang, men trak så på skuldrene og skubbede sine penge ned i pungen igen. Hun slikkede sig om munden, som var dækket af chokoladesnask helt ud til kinderne, så kun det chokolade på læberne blev renset delvist væk. Hun vandrede roligt, vibrerende af sukkerchok hen til døren, hvor hun så lagde mærke til, at alle de folk, hun før havde set på gaden, var forsvundet. Hun lagde ansigtet let på skrå. Hun kunne mærke en stadig chokoladetrang i maven, men hun havde ikke længere lyst til chokoladerne i butikken, lige den slags ville hun ikke have mere af. Men en chokoladebar måske? Lige efter den tanke, og lige da hun skulle til at tage i døren, så hun pigen gå ude på gaden. Hun bukkede sig ned, så kun hendes øjne og det øverste af hendes hår ville være synligt i ruden. Med et gennemgående blik på pigen fik hun øje på chokoladebaren der stak halvt ud af hendes lomme. Hendes øjne spærredes op og hun begyndte igen at rystede i kroppen, mest i hænderne. Hun pressede ansigtet helt op ad ruden og slikkede nærmest på den, da hendes tunge faldt ud af munden. Meget langsomt åbnede hun døren, det eneste der afslørede handlingen, var den lille klokke, som dog kun ringede meget lavt, da hun åbnede døren langsomt, så den ikke fik ordentligt fat i den lille tap på klokken, der fik den til at ringe. Hun sneg sig ud af døren, holdt sig gemt i skyggerne, hvilket ikke var det sværeste, da hun var klædt i sort og mørkerødt. Hun gik langs med skyggerne, fulgte efter pigen, indtil hun så sit snit. I en lynhurtig fart skød hun som en pil frem fra skyggerne, og før man vidste af det, kastede hun sig på pigen, med armene sigtene efter hendes lomme

Et triumferne smil gled hen over de smalle læber, mens hun gik rundt om et hjørne, og gispede så da hun fandt ud af hvor det var hun var henne. Hendes øjne blev næsten tidoblet, hvordan var hun kommet her hen!? Det var jo slet ikke sikkert at gå her, men den tanke blev dog hurtigt skubbet fra sig, tag dig sammen Mizra, sagde stemmen inde i hendes hoved, mens at øjnene langsomt blev til deres rigtige størrelse igen, smalle og eftertænksom, for at se om der var nogen der havde tænkt sig at snige ind på hende. Hun bed sig lidt i læben, og lagde armene over kors, mens hun tænkte lidt over det hele. Tankerne på chokoladebaren i hendes lomme, blev hurtigt skudt væk fra tankerne, mens at hendes øjnene nysgerrigt kiggede hen over den tomme gade, som forhen sikkert havde været fyldt med mennesker, mennesker som var ude og købe ind. Men nu, nu var alting bare tomme butikker. Den lyserøde tunge, gled langsomt ud af munden, og lagde sig hen over hendes læber, og lod den glide frem og tilbage, for at fugte de ellers så sprukkende læber. En dyb indånding blev taget igennem næsen, og tungen blev taget ind igen, da luften lige så stille sivede ud af næseborene, efterfuldt af en ny indånding. Hun havde endnu ikke lagt mærke til Alien som havde siddet i vinduet og stirret på hende, men pludselig havde hun dog følelsen af at hun blev efterfuldt, hun vente sig hurtigt rundt, og kiggede hurtigt over skuldrene. Satte automatisk farten op, og viste at det var nu det var tid til at komme væk. Hurtigt tog hun fat i hendes pistol som var puttede ned i bukserne ved bagpartiet. Men denne handling nåede hun dog ikke at gøre færdig, da hun mærkede en der kastede sig ud efter hende, med en utrolig fart, dog fik hun fingerne om pistolen, og vent sig rundt, så hun landede på ryggen, pistolen blev rettet mod væsnet som havde overfaldet hende "Vig bort!!" skreg Mizra, og spærrede øjnene op da hun fandt ud af hvem det var som havde overfaldet hende. En alien.

Uberørt af det faktum, at pigen havde sin pistol rettet imod hende, greb hun chokoladebaren i hendes lomme og trillede væk fra hende henover asfalten på den forladte gågade. Hun satte sig på hug med ryggen til pigen, åbnede ivrigt chokoladebaren og proppede den ind i munden. Hun tyggede hurtigt, slugte og satte sig så ned med et tilfreds suk. Nu hvor chokoladetrangen var blevet stillet, blev hendes sanser skærpet igen, og hun mærkede følelsen af at blive truet. Hun rejste sig op og vendte sig om imod pigen, med den nederste halvdel af ansigtet dækket af smeltet chokolade. Hun havde nok været lidt for ivrig med den. Hun kiggede undrende på pigen. Hun var i hvert fald ingen alien, det ville hendes sanser have opfattet. Hun trådte tættere på pigen og bukkede sig ned mod hende, satte hånden om løbet på hendes pistol og kiggede på den. "Hvor har du den fra?" spurgte hun undrende. Som mekaniker var hun ikke kun interesseret i køretøjer, hun var interesseret i al slags mekanik, selv våben var jo sat sammen på en måde, der var en teknik bag, og hun var nysgerrig efter at undersøge en af slagsen, skille den ad og se den indvendigt